Fiskerkim er i dag ikke mere. Han døde på Hospice i Vejle. Med ham forsvinder en del af ”akvariehobbyen” fra Fredericia. Fiskerkim var med i Trekantens Akvarieforening som havde centrum i Kolding og mødelokaler i naturcentret her. Denne forening måtte stoppe fordi mandefaldet var for stort, idet vægten her blev lagt på det sociale samvær. Fiskerkim var herefter hovedmanden og kraften bag opstart af Fredericia Akvarieforening i 2009. men allerede året efter opstod der strid i denne forenings bestyrelse, hvor Fiskerkim var kasserer. Foreningen blev nedlagt. 5 – 6 medlemmer af sidstnævnte forening meldte sig nu ind i den forholdsvise nye igenstartede Vejle Akvarieforening, heriblandt Fiskerkim som var medlem indtil i dag.

Der er ingen tvivl om, at vi har mistet en erfaren akvarist, som udover at passe sine mange akvarier, var særdeles rig på ideer for og til hobbyen.

Han avlede et utal af ungefødende tandkarper og Ancistrus maller, som han solgte bl.a. til områdets akvarieforretninger.  Altid venlig og hjælpsom overfor nye mennesker i hobbyen, og i øvrigt en dejlig person at være ven med. Han vil blive savnet.

 

Ære være hans minde.

 

Kjeld Buhl

Vi Anbefaler:

 
 
 

Vi Anbefaler:

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS