Torsdag den 7. oktober skulle vi på tur med Vejle akvarieforening til Tyskland. Det var den første tur i to år på grund af coronanedlukning. Så det var med store forventninger og med en stor rejsetrang at vi endelig skulle afsted igen. 

Vi tog  afsted fra Vejle torsdag eftermiddag med ankomst til hotellet ud på aftenen i Langelsheim i udkanten af Harzen. Tidlig fredag morgen drog vi med Aquahaus-Gaus der har hjemme lidt syd for Kassel. En kæmpe stor forretning/ importør af cicklider fra primært Malawi søen. Et virkeligt imponerende sted med over 2500 akvarier og ca 1.000.000 liter vand. Det hele stod knivskarpt. Et sandt Mekka for Malawi folket. Derfra kørte vi mod Hamm hvor vores hotel for de sidste to nætter er beliggende. Inden ankomsten besøgte vi aquarium  Rhünern   En butik med blandet indhold og kvalitet. 

Middagen blev indtaget på hotellet sammen med vores  gæst, Uwe Werner som var  inviteret til at holde foredrag fredag aften. Og det var et virkeligt spændende foredrag han afholdte. Uwe Werner fortalte om hans rejser til Cameroun hvor han har været flere gange, primært med fokus på Centralafrikanske dværgciclider indenfor Pelvichromis slægten og lignende slægter. Foredraget var krydret med et væld af fotos af biotoper og en masse af de øvrige arter af fisk de fangede på rejsen, deriblandt tetraer, killier og elefantfisk med elektriske organer. Uwe werner er forfatter til adskillige bøger og artikler i tyske og internationale tidsskrifter om cichlider fra Centralafrika. 

Lørdag formiddag besøgte vi butik i Dortmund. En butik med et virkeligt stort udvalg med en høj kvalitet og mange sjælne arter. Ved middagstid besøgte vi Opdrætter i Essen. Det viste sig at være en gut som havde en masse akvarier i hans lejlighed hvor han opdrættede L-maller og guppier. 

Tillmann hobby zoo i Duisburg var vores næste stop. En butik med vægt på cicklider fra Centralamerika og ungefødende tandkarper med rigtig mange fine arter som man ikke ser hverdag. Efter denne blev vi delt, så halvdelen kørte til Malle opdrætter og den anden helvdel kørte til Zoo-Zajac i Oberhausen. Det skulle være verdens største dyrehandel. Findes det - findes det her må være deres motto.  Alene deres akvarieafdeling var imponerende stor. 

Lørdagens middag blev holdt på restaurant. West-end i Hamm der både bød på wiener schnitzler  og tequila for visse. 

Søndag stod på turen hjemover hvor vi havde stop hos importør i Dülmen. En importør med et bredt udvalg af akvariefisk. De havde mindst 20 forskellige typer af scalare, både kultur- vildformer. Det ser man ikke mange steder.  

Alt i alt havde vi rigtig hyggelig tur uden de problemer bortset fra en af vores biler punkterede i Oberhausen og en anden bil var indblandet i et harmonikasammenstød, heldigvis uden at nogen fik fysiske skader. 

Vi Anbefaler:

 
 
 

Vi Anbefaler:

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS