Fredag var det opstillingsdag. Vi var heldige at få lov at komme ind i hallen allerede kl. 15, det hjalp helt sikkert på at trykket ikke var så hårdt omkring kl 17 hvor udstillere normalt får adgang til hallen, da de kunne begynde at komme ind allerede kl. 15.45.

Vi havde vel frygtet at der ville blive lidt kaos og brokken omkring parkerings forhold, men der var en rigtig dejlig positiv stemning nogenlunde hos alle.

Der var 44 stande på årets messe, men lidt færre solgte meter, hvilket gav rigtig god plads i hallen. Det kunne også mærkes lørdag da vi åbnede messen, det virkede ikke til at folk stod i kø ret mange steder, for at komme til at se hvad standene solgte.

Vi fik cirka 1900 igennem dørene i løbet af lørdagen. Der var foredrag i kælderen med tyskeren Claus Osche, der holdt foredrag om hans helt store passion Guppy opdræt.

Vi fik en rigtig dejlig tilberedt gris til aften, og der var hygge til ud på de sene timer.

Søndag fik vi besøg af cirka 900 nye gæster, så vi endte med et ca. besøg på omkring 2700, det må siges at være pænt, da der har været stor tilbage gang i akvarister, vi har selv mistet en del medlemmer, som har valgt at lukke ned på grund af de stigende omkostninger ved hobbien.

Vi fik lidt nye medlemmer i løbet af weekenden, og søndag eftermiddag kunne vi ringe til Kenneth Skov, som blev den heldige vinder af akvariet som Plantorama havde doneret til vore lille konkurrence

Det var en lidt mere stille søndag, og en halv time før vi lukkede, var der næsten kun udstillere og medlemmer af Vejle Akvarieforening i hallen. Der blev hurtig pakket sammen, og kl. 17 var der ikke mange tilbage i hallen. Der var en uheldig sjæl, der måtte forbi skadestuen med en skåret hånd.

Vi var ikke så mange hjælpere til at rydde op, men vi kunne alligevel forlade hallen næsten 2 timer tidligere end i 2022

Tonny overbragte lørdag den røde nål til Hans Ole Kofoed

Vi Anbefaler:

 
 
 

Vi Anbefaler:

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS