Så er Vejle Akvariemesse 2015 vel overstået. Vi har haft en travl weekend for foreningens medlemmer (og andre der gerne ville hjælpe, tak).

For at alle kan få en så god weekend som mulig, er her lidt forhistorie - Der var engang....... :-)

Vi starter planlægningen i Oktober/november med at kontakte stande, vi vil gerne have et alsidigt udvalg med så mange forskellige typer som muligt (udstyr, blandet fiske typer, foreninger, osv.),. Efterhånden som udstillerne melder tilbage bliver de placeret i hallerne, så begge haller bliver lige spændende at besøge, borde bliver bestilt, mad bliver arrangeret, foredragsholdere kontaktet, div. plakater & foldere bliver publiceret og rigtig meget andet.

Efterhånden som vi nærmer os, skal alle de små detaljer på plads, der er altid sidste øjebliks afbud, så planen skal laves lidt om, men eller skal det hele glider så smertefrit som muligt, der er altid mange af vores super gode medlemmer der står på spring for at hjælpe, vi skal gør hvad vi kan for at alle har en god oplevelse - det gælder både hjælpere, udstillere, gæster og dem der har en mening :-)

Fredag kl. 15:00, starter vi på skolen med at få borde & stole sat på plads, el skal trækkes (det er dælme nogle tunge kabler), vand skal de rigtige steder hen. Plakater skal op, toiletter skal gøres klar, Vores egen stand skal op incl. lotteri

ca kl. 02:00 så er de sidste udstillere færdige og der er ro i hallerne

Lørdag kl. 07:00, vi starter med morgenmad til udstillere og hjælpere, de sidste udstillere kommer og sætter stand op, det hele skal finpudses lidt. Der skal gøres rent på gulvene

kl. 9:30, dørene lukkes, der skal folk ud til at guide biler over på den anden side, ellers bliver det kaos, udstillerne er ved at blive færdige med det sidste

kl. 10:00 Så går starten til messen, der er pres på indgangen i hal 1, knap så meget i hal 2, der skal folk op og stille op til foredraget kl. 16:00 og til DAU´s generalforsamling kl. 12:00, stole og borde bliver sat på plads

kl. 11:00 der er max tryk på, vi har fået påbud fra skolen om at håndhæve rygeforbuddet på matriklen, toiletterne har svært ved at klare trykket, men ellers er der ingen problemer med el eller vand

kl. 12:00 DAU´s generalforsamling, der skal kaffe og kage afsted, der er heldigvis mange til mødet, som forløber godt

kl. 14:00 Kokken ankommer, han skal lave maden til fællesspisningen om aftenen

kl. 15:00 Salen skal gøres klar til foredrag, der skal øl/vand/vin/bestik op til fællesspisningen

kl. 16:00 Messen lukker, og de sidste gæster har set det hele. Kasseren har nu endnu mere travlt med at få styr på alle kasserne

kl. 16:30 Foredraget starter

kl. 18:30 Så er der fællesspisning, der er lavet over 36 kg kød til de 70 personer der kommer og spiser

.... Der hygges videre, vi kan kigge tilbage på en god dag med et besøgstal på over 1000 personer, der har været meget tryk på hal 1 mellem kl. 10:00-13:00

Søndag kl. 07:00 Så går starten til dag 2, vi starter med morgenmad, og så skal der fejles, gøres klar, udstillerne gør stande klar, og mange skal have fyldt op

kl. 10:00 dørene åbner, der er ikke folk ude til bilerne, da søndagen mere er hygge og der er tid til at snakke med alle

kl. 10.00 der går et hold igang med oprydningen fra dagen før, alle borde stole fra foredrag/mad & DAU skal på plads

Søndag er lidt en hygge dag, hvor der snakkes mere på stande, vi havde 350 personer (+ gæster fra lørdag) igennem

kl. 15:00 Starter store oprydning, der skal ryddes op, gulve skal vaskes, borde/stole på plads, el skal pilles ned og meget meget mere

ca kl. 18:30 Er weekenden overstået, vi plejer at slutte af med Pizza til alle der har hjulpet.

 

For Vejle Akvarieforening er weekenden gået rigtig godt, på trods af nogle afbud der gav udfordringer på pladsen. Der har været rigtig mange super gode medlemmer der har hjulpet til at de ialt 1350 besøgende fik en så god oplevelse som muligt.

Vi har 2 udfordringer med messens placering,

1) Der er tryk på Lørdag mellem 10-14, næste år laver vi nogle pile, men vi kan ikke gøre alle tilfredse. Skal det være et større sted, skal der flere udstillere og så bliver problemet det samme

2) Der er trapper, det er træls både for udstiller, hjælpere og gæster

MEN de fordele vi har ved at bruge Vejle Midtbyskole opvejer dem (i vores øjne) der kan bl.a. nævnes

1) vi har en standleje på 60,- pr meter, hvilket gør at også private kan have en stand (ren udstilling er altid gratis)

2) vi kan bruge stort set alle faciliteter på skolen, mht. foredrag, spisning, generalforsamling

3) vi kan holde en entrepris på minimum (30,-)

4) den ligger centralt i Vejle, tæt på banegård mm.

Specielt punkt 1 vejer meget tungt, vi ønsker en messe hvor alle kan være med, og gæsterne kan få en god oplevelse.

 

Håber vi ses igen 27. & 28. februar 2016, vi er klar

 

Der er mange billeder fra messen inde på vores facebookside

 

Følg med på siden via vores app. hentes her

 

 

Vi Anbefaler:

 
 
 

Vi Anbefaler:

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS