Turen til Credofish.


For Berit, Karl og Morten må turen fra Herning være startet tidlig, for da de med bussen nåede frem til Damhavens Skole i Vejle, synes jeg at en mødetid kl. 7 her var meget tidlig - og så på "mors dag".

Et par opsamlinger undervejs og bussen var fyldt til bristepunktet – 23 deltagere børn og voksne blandet mellem hinanden, jo det tegnede til at blive en god tur. Vejret lysnede også, og da vi nåede én af de mange raste / rygepladser undervejs var det blevet et hæderligt, men stadig koldt vejr. Kent havde smurte rundstykker med og Klaus havde kaffe med – det var superhyggeligt.

Klaus startede turen med at hamstre så godt som alle de medbragte Cola’er, så vidste vi jo hvor vi havde ham, så skidt med om vi andre ikke fik nogen – der var dog et par Cola Light tilbage, så ingen kom til at tørste.

Pia havde bagt en dejlig kage som hun havde med, og den fik hurtigt ben at gå på – det meste blev spist allerede ved første rigtige rast (den allerførste havde kun været rygepauser for de meget trængende)

Der er langt til Ålborg, så vi havde lavet en rimelig svær – for svær viste det sig – kryds og tværs om fisk og planter og meget andet sjovt. Kun en enkelt. og det var Herman løste den næsten uden hjælp, det var flot, andre måtte have lidt mere hjælp, og et par enkelte havde simpelthen boykottet krydsen.
Til børnene havde vi medbragt en speciel børnekryds, og det lykkedes også for dem at løse den.

Der var præmier til alle børnene på turen og 3 flotte sponsorpræmier til de voksne.

Endelig nåede vi Ålborg, hvor endnu et par medlemmer ventede – Lene og  Jesper var i forvejen i området, så de havde valgt at køre selv. Et par medlemmer fra Esbjerg Akvarieklub havde også fundet vej.
Credofish som vi skulle besøge er delt i 2 afdelinger og den første vi besøgte var afdelingen med importerede fisk.

Riiigtigt mange akvarier med mange mange typer fisk – mest selskabsfisk – lige noget for mig Smil. Der var virkelig meget at se på. Ejeren fortalte en del om de forskellige typer. Meget spændende.

Turen gik videre til den nordlige afdelig af Credofish.
Ejeren havde desværre helt glemt at vi skulle komme. Han var ganske enkelt på en cykeltur til Frederikshavn for at dampe en rus fra en lørdags-konfirmation af.

Heldigvis var en person tilstede som ringede til ham, og han var på nuværende tidspunkt kun 10 min. kørsel fra firmaet, så ventetiden blev kort, og vores arrangement blev reddet på målstregen.

Vi blev inviteret indenfor med et: "Der står kaffe og sodavand på kontoret", og jeg tror det var her Klaus begyndte sin rundgang - ihvertfald havde han hurtigt en Cola i hånden.

Vi andre gik ind i ”fabrikshallen”, for hold da op hvor var der mange baljer og akvarier. Det så desværre dog ud til at der var rigtigt mange tomme akvarier, det var jo en skam.

Nå – efter et tøjskifte til arbejdstøjet kom ejeren og vi fik en grundig forklaring / foredrag om fiskefremstillingens kunst.

Det viste sig at alle de akvarier som vi troede var tomme, faktisk indeholdt flere tusinde små unger fra æglæggende fisk.
Ungerne var så små at det næsten var umuligt at se at der var liv i akvarierne, men ved nærmere studie og en lommelygte til hjælp kunne vi godt se at der var masser af liv.

Mange typer æglæggende fisk i den ene side af hallen og ungefødende i den anden side. Sidstnævnte gik i meget store kar hvor det var lidt sværere at se hvad der skete heri.
Der var kun et enkelt lille kighul og så kunne man ellers se fiskene fra oven. Der var mange af dem. En virkelig spændende oplevelse. Aldrig har jeg set så mange fisk samlet på et sted, og aldrig har jeg set så mange fisk samlet i et enkelt akvarie som her. En meget stor oplevelse.

Efter et par timer her, måtte vi sige farvel og tak.

Hjemturen startede – ja vi skulle jo lige forbi restaurant ”Den gyldne måge” og have lidt at spise.

Hjemturen var lidt mere fredelig – alle var trætte – kun et par enklte rygepauser og ingen Cola'er - så nåede vi Damhavens Skole i Vejle omkring klokken 19.

1000 tak for en dejlig tur og for en stor oplevelse. Ja og nu går turen til Herning for Berit & Karl bare de ikke falder i søvn undervejs.

Se alle de flotte billeder som er lagt i fotoalbummet.

Vi ses den 1. juni til hjemmemøde ved Ole – glæd Jer.



Vi Anbefaler:

 
 
 

Vi Anbefaler:

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS