overskrift lille

Så blev det endelig d.10 november 2012, hvor den store Tysklands tur skulle finde sted. Det var en hel forening der havde glædet sig til længe, og det at skulle stå op, tidligt en Lørdag morgen, er intet problem, når man ved at årets bedste week-end, venter forude.

Vi mødtes på parkerings pladens over for Vejle midtbyskolen, og så snart der var smøget af, hoppede vi i en af de 3 minibusser der var lejet til formålet, og kørte sydpå imod Duisburg. Det var stadig tidligt, og imens snakken gik i bilerne, tog nogle sig en lur. Vi nåede hurtigt de tyske motorveje, og så var det ellers om at holde på hat, briller.. og bukser! Nu gik det stærkt imod turens første stop, zoo zajac.

zajaczajac1

Zoo Zajac er Verdens største dyreforretning, så der var noget at glæde sig til. Efter en morgenmads pause, ankom vi til Zoo Zajac omkring kl. 10. Forretningen så ikke ud af meget udefra, men så snart man kom indendørs, åbnede et sandt indkøbsparadis sig, og hvad angår tilbehør til dyrepasning, finder du det ikke her, findes det ikke.
Men nu var det jo ikke udstyret vi var kommet efter, men derimod fiskene. Og her skuffede zoo Zajac heller ikke, der var rigtig mange forskellige arter, og også arter du ikke eller sjældent  ser i Danmark, og udover et godt udvalg af ferskvands arter,  havde de også en flot saltvandsafdeling, så er man til den slags kan Zoo Zajac også anbefales.
Vi skulle videre i programmet, selvom vi kunne have brugt dage i Zoo Zajac. så efter busserne var blevet fyldt godt op med fiskefyldte flamingo kasser, gik turen videre til stop nummer to, hobby zoo Tillmann.

tillmanntillmann1

Tillmann ligger også i Duisburg, og specialiserer sig i sydamarikanske cichlider. Igen en rigtig flot forretning, med en sort udvalg af diverse fisk. Selv næstformanden fandt en stribe sjældne levendefødede arter til samlingen derhjemme, han ikke havde i forvejen. Flamingo kasserne i busserne hobede sig godt op, der blev købt stort ind. Vi hoppede i busserne igen og kørte imod dagens sidste stop, Sea Life i Oberhausen.

sea lifesealife1

Vi var ved at være godt trætte, så det passede meget godt med at vi kunne gå rundt i sea life i den dæmpede belysning og nyde synet af alle de herlige fiskearter, her var alt fra helt almindelige grundlinger, du også finder i danske åer, til de mere eksotiske trope og saltvandsfisk. Vi kom også bag kulisserne i Sea life, for at se deres karantæne har, og deres opdræt af blandt andet klovne fisk, og det er midst ligeså interessant at få lov til at se bag kulisserne, som selve udstillingen.
Efter at have nydt sea life, kørte vi til Hamm, hvor vi indlogerede os på Mercure hotel, et lækkert 4 stjernet hotel. Tror nok receptionisten undrede sig lidt da der kom en helt flok gående med diverse flamingo kasser og spande, men fiskene måtte jo ikke fryse i bilerne natten over.
Vi fandt en god restaurant, hvor de serverede super gode steaks mm. Og den blev skyllet ned en kold, eller to. Og hvis man ellers ikke ville fortsætte med de kolde drikke, var det bare hjem på hotellet og sove efter en lang og super spændende dag.


Efter at have nydt hotellets lækre morgenmads buffet, kørte busserne imod søndagens første stop, Aqua-haus i Dülmen.

aquahausaquahaus1

Flot forretning, igen med rigtig mange forskellige arter, her var noget for enhver smag, og selvom pengene var ved at være brugte lykkedes det alligevel at få købt en fisk eller to. Det var vist ved at være et problem for nogle, at skulle finde plads til alt det de havde købt, når nu engang det hele kom hjem, men det kunne vi ikke bekymre os om nu, vi skulle videre til turens sidste stop.
Shrimp-vision, som ligger i Bremen. Forretningen handler udelukket med rejer og snegle, og kan man lide disse, er her virkelig nogle spændende arter at finde, blandt andet en ”carbon” reje, som stadig er meget sjælden i Danmark. Efter at have besøgt shrimp-vision, kørte vi hjem til Vejle igen, hvor alt det indkøbte blev delt, og så skulle vi ellers hjem og lukke fisk og rejer ud i stor stil.

Tak for en super fed tur, det bør vi gentage på et andet tidspunkt J

tyskland rute

Vi Anbefaler:

 
 
 

Vi Anbefaler:

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS