Vedtægter ”Vejle Akvarieforening”

 

§ 1. Navn og hjemsted

Stk. 1. Foreningens navn er Vejle Akvarieforening

Stk. 2. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

 

§ 2. Formål

Stk. 1. At varetage og fremme interessen for akvariehobbyen ved afholdelse af mødeaftener med foredrag, diasserier, samtaler, auktioner eller andre aktiviteter. Desuden afholdes hjemmebedømmelser og udstillinger, når dette skønnes at være formålstjenligt. Foreningen tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysningsloven.

Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig foreningens formål.

 

§ 3. Medlemskab

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Stk. 2. Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket. Medlemskabet er først gyldigt, når kontingentet er betalt.

Stk. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af et regnskabsår.

Stk. 4. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves hvert år pr. 1. januar, nye medlemmer betaler justeret medlemskontingent til næste 1. januar.

Stk. 5. Et medlem, der handler akvaristisk uetisk, eller på anden måde modarbejder det frivillige foreningsarbejde kan ekskluderes efter bestyrelsesbeslutning. En eksklusion skal behandles på førstkommende bestyrelsesmøde.

 

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel ved elektronisk brev til medlemmerne.

Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

 

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Kasserens beretning – aflægning af regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent

6. Godkendelse af budget

7. Valg af formand

8. Valg af næstformand

9. Valg af kasserer

10. Valg af sekretær
11. Valg af Bestyrelsesmedlem

12. Valg af 1 suppleant

13. Valg af bilagskontrollant og billagskontrollant-suppleant

14. Eventuelt

Valg af:

Formand, lige år.

Næstformand, ulige år.

Kasserer, ulige år.
Sekretær, ulige år
Bestyrelsesmedlem, lige år
Supleant, hvert år

 

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 31.12.

Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent.

Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal (over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot ét medlem. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning.

 

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.

 

§ 6. Foreningens daglige ledelse

Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af næstformanden og kassereren

Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk. 4. Formanden - og i hans fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker elektronisk med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det over for formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.

Stk. 5. Da der forventes stor engagement af bestyrelsen, honoreres dette med fritagelse for kontingentbetaling, imens man er i bestyrelsen

 

§ 7. Økonomi, regnskab og revision

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.

Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

Stk. 4. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte Bilagskontrollant.

 

§ 8. Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening.
Normale bankforretninger, kontingenter og den daglige økonomi styres alene af kassereren. Ved oprettelse, ændring (f.eks. ved kassererskifte) og sletning af konto underskriver mindst 3 medlemmer af bestyrelsen.
Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse

Stk. 2. Foreningens medlemmer har ingen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

 

§ 9. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

 

§ 10. Opløsning

Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.


Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 26.03.2014
.


Heine Dupont         Ole Filtenborg       Ulrik Rasmussen                Jacob Niss    
Formand                   Næstformand            Kasserer                          Sekretær                   


Benny Hansen                        Brian Madsen
Bestyrelses medlem                Suppleant

 
 
 
 

 

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS