Tur Til Vivarium 2024
Turen startede den 21/11-2024
Vi startede med at få lidt udfordringer med afgangstidspunktet fra Vejle, da himlen pludselig åbnede for sluserne og der lå 10-15 cm sne i Vejle, så pga. forsinkelsen, og den langsomme kørsel, indtil et stykke ned i Tyskland, blev første stop aflyst i Hamborg, og kursen blev sat direkte mod hjemmebesøget hos Jens Gottwald.
Han blev lidt overrasket over at se 24 medlemmer foran døren, han troede vist, vi kun kom i en 9pers bus😁 Men han tog hjertelig imod os, og vi kom i hold ned og så hans akvarie kælder, som hovedsageligt bestod af lidt ældre fisk, Jens bor i et dobbelthus, og i den anden halvdel bor hans bror, og i brorens kælder foregår det meste af opdrættet. Der blev vist handlet en smule!
Vi fortsatte til vores overnatningssted, Hotel am Hillegosser Hof i Bielefeld, hvor der var bestilt bord på et nærliggende lille spisested, som dog kun ville lave pizza til os. Til gengæld var deres øl rigtig gode, og der blev hygget og snakket.
Fredag var tidligt oppe, der var afgang kl 8.15 fra hotellet, så et par af syvsoverne, havde lidt svært ved at nå morgenmaden. Vi havde dagens første aftale om formiddagen hos Uwe Werner, vi var som sagt mange med på turen, så det var igen på tur i kælderen med 6 af gangen. Uwe havde mange flotte fisk, og her blev der handlet af flere medlemmer, for kvaliteten var i top.
Vi satte derefter af sted til Zoo Tillmann i Duisburg. Det er en lidt finurligt indrettet butik, men fiskene er af rigtig god kvalitet, Her blev handlet rigtig meget, så afgangen blev lidt forsinket.
Næste stop var i Holland ved Rifwachter Aquariums i Hilversum, vi nåede først frem en halv time før deres lukketid, så det blev lidt forjaget, men der blev handlet lidt planter.
Vi hoppede i busserne igen, og kørte til vores Hotel Campanile Hotel & Restaurant´s i Hertogenbosch. Der var bestilt bord på en restaurant i byen ved navn De Lachende Vis/ på dansk, Den Smilende Fisk. Deres fredags menu er all you can eat spareribs med tilbehør, så det sprang de fleste af os på, der blev spist igennem af de lækre saftige velsmagende ben.
Lørdag morgen havde vi ikke så travlt, vi overnattede tæt på Vivarium messen, vi havde 4 timer her, og der blev slæbt til busserne med alt til akvarie hobbyen.
Kl 14 kørte vi mod Zoo&Zo Pet store i Ede i Holland. der var desværre en del sygdom i akvarierne, så der blev vist kun købt planter her.
Derefter kørte vi til Aquarium Speciaalzaak utaka i Amersfoort i Holland. En på alle måder virkelig flot butik. Der blev kigget en del i akvarierne på begge etager, før rigtig mange, gik i gang med at handle, så vi blev forsinket med en time, før vi satte afsted mod vores hotel i Tyskland, vi var kun nået lige nået ind i Tyskland, da mistede den ene bus pludselig alt kraft, vistnok turboen der gik. Så de 2 busser fortsatte til hotellet, Landgasthaus Hotel Eggert i byen Rheine og kom efterfølgende og hentede de 9 strandede. Der var bestilt snitzler til alle, og de smagte himmelsk, især deres tilbehør blev rost. Hotellet var virkelig flot, renoveret for 2 år siden.
Søndag havde vi omkring 500 km hjem. Der var 2 personbiler i erstatning for bussen. Vi var alle trætte og mætte af oplevelserne, vi blev desværre nødt til at aflyse et planlagt besøg ved Per Madsbøll,så vi havde kun et stop ved grænsen, hvor Fleggaard blev besøgt.
Vi ankom til Vejle omkring kl 15. Turen var 1818 km.
Tak til alle som deltog, og bragte et godt humør med, og var med til at gøre det til endnu en fantastisk tur i vores hobbys tegn.
-Merete