Så er endnu et godt år i Vejle Akvarieforening gået - denne gang var det vores 10 års jubilæumsår, og det har været rigtig dejligt at fejre det med alle jer.

Vi havde et spændende år, med masser af gode foredrag, fede ture og en endnu bedre akvariemesse som er godt kørende i version 2.0. Messen som er årets omdrejningspunkt, er ved at finde det rigtige leje - og vi er glade for at vi er fundet så godt til rette i Hældagerhallen, vi lærer lidt hele tiden, og notere alle de gode ideer henover året. 
Messen i 2020 er vores 10 års jubilæumsmesse, så der kommer til at ske en masse sjov med spændende konkurrencer, men meget mere om det senere.

Vi skal stadig bruge en masse frivillige hjælpere. Og som tak til jer der hjælper, er turen i 2020 (næsten) den samme som for 10 år siden - vi skal til Hamm på hotel Mercur (her er indlagt en spændende overraskelse) og vi tager til Harzen på hotel. Glæd jer til at besøge en masse spændende akvariesteder. tilmelding her

Men ellers bliver 2020 et rigtig godt år (igen) hvor der er allerede er planlagt en masse gode foredrag, hjemmemøder osv., i 2020 flytter vi tilbage til Vejle Midtbyskole (damhavensskole) - hvor vi har fået et fast lokale hvor vi kan være, dette giver en masse fordele - bl.a. lån af deres biograf, selv mulighed for at lave kaffe, vi kan have vores ting samlet. Vi skal mødes dernede første gang til foredraget om discus d. 4. februar, når vi nærmer os, skal vi nok informere mere om det her + på facebook, Det glæder vi os til.

Men bare rolig, vi ses jo allerede tirsdag d. 7. januar kl. 19:00 ved Thomas Jørgensen - hans adresse kommer til at stå på kalender aftalen, her på siden & Husk vores tur til Randers Regnskov, der er 2 pladser tilbage, husk man skal være medlem & det er kun tilmeldingen i forum der tæller, ikke facebook

Tak for et godt og spændende 2019 - ser frem til 2020

-Heine Dupont

 

 

Vi Anbefaler:

 
 
 

Vi Anbefaler:

 

 

 

 

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER STØT DEM - DE STØTTER OS