Artemia salina
Den kender vi vist alle sammen. Ja vi har i hvert fald hørt / læst om den. Men vidste du, det ikke er længere siden end i 30'erne, man begyndte at bruge den til at fodre små fiskeunger med?
Baggrunden er, at man opdagede, at »æggene«, strengt taget cysterne, de er nemlig både befrugtede og for længst i gang med at udvikle sig. Men de kan altså samles i store mængder og sendes, - ligesom salatfrø til køkkenhaven. Man har faktisk fundet 1400! år gamle cyster i jorden, og der var stadig liv i nogle af dem.
Nu skriver jeg så flot, bl.a. i overskriften, og det gør det fleste vist, Artemia salina. Men faktisk er der beskrevet hele 6 arter, ikke blot i troperne og subtroperne, men fx midt inde i Asien og ret langt nordpå i USA. Ja midt i Sahara siger sig selv. Den skal jo have saltsøer. Om det er koldt om vinteren, gør ikke så meget, bare der er varmt nok om sommeren. 25°C synes at være optimalt.
Men se kortet:
Den bedste kvalitet kommer fra de store saltsøer i Amerika. Her finder du på bestemte årstider cysterne i store mængder. Det er bittesmå, 2-300 mm, brune partikler, der i tørre perioder blæses sammen i bunker. Så er de nemme at samle ind, og nogen af dem bliver liggende. Når det så begynder at regne igen, - eller du hælder saltvand på dem hjemme i akvariekælderen, optager de vand, fosterets udvikling fortsætter, og efter en 14 timer springer hylsteret, og en ny lille nauplie er »født«.
Sådan en nauplie er 4-500 mm i tværmål. Den har 3 par antenner, det ene til følehorn, eet til fremdrift og eet til fødeoptagelse, størrelsesorden 1 - 40 mm. D.v.s. de første 12 timer lever den lille nauplie af blommesækken, - og da har den selvsagt størst næringsværdi for små fiskeunger.
Der følger flere hudskifter, og efter det 10. er hannen udstyret med et par store klosakse, den bruger til at holde fast i hunnen med under parringen. Den kan stå på i dagevis. Der kendes dog bestande, der udelukkende består af hunner, der så formerer sig ved partenogenese (jomfrufødsel).
Under optimale betingelser er den voksne Artemia udviklet på otte dage. Så kan den leve i flere måneder, og producere 300 nauplier eller cyster hver fjerde dag.
Læs evt. hele artiklen i DATZ 1/95, side 56 - 59.
Niels Hannow
tegning?