af Tom Narheim, Jæren Akvarieklubb
på dansk ved Hyttefadets redaktør
Jeg har i tidens løb anskaffet mig en del levendefødende af forskellige arter. I litteraturen står der, at mange af disse kræver meget levende foder for at trives. Dette er ikke noget problem fra april til september, hvor jeg fanger store mængder Cyclops, dafnier og klare myggelarver. Det er i de kolde vintermåneder, jeg mangler dette alternativ. Så da Jan efter en tur til "Fisk og Fugle i Forum" sidste efterår tog en bananfluekultur med hjem til Stavanger, anså jeg problemet for løst.
Jeg havde for et par år siden fået en opskrift på et godt foder til bananfluerne. Jeg skulle bare have en startkultur af Jan, så kunne jeg starte en storproduktion af bananfluer til mine krævende levendefødende. Jan havde også udpønset en smart flugtsikker anordning til at dyrke fluerne i.
Jeg satte to kulturer i gang. Så var det bare at vente, til fluerne havde formeret sig så meget, at jeg kunne fodre med dem.
Fluerne kræver en 24oC for at formere sig i et nogenlunde normalt tempo. Det eneste sted med en sådan temperatur var stuen !!!!!! (det har været ganske koldt i vinter). Dette faldt ikke i god jord hos min bedre halvdel, som lurede en del på, hvad det var for noget svineri, der kravlede på indersiden af flaskerne. Jeg prøvede efter bedste evne at bagatellisere dette med, at disse små kryb ikke kunne flyve, og at de på ingen måde kunne slippe ud af flaskerne. Jeg ved ikke helt, om dette beroligede hende, men efter, at jeg gemte flaskerne bag akvariet, hørte jeg i hvert fald ikke flere beklagelser.
I december og januar havde jeg ganske travlt på arbejdet, så der blev ikke så megen tid til at dyrke akvariehobbyen. Bananfluekulturen gik ganske i glemmebogen. Først efter en fire uger kom jeg i tanke om, at jeg havde noget bag akvariet i stuen. Her var der virkelig sket noget i løbet af de fire uger. Flaskerne var fulde af små kravlende fluer.
Jeg har læst i en del akvarielitteratur, at det er en fordel, at fluerne bedøves eller køles ned, før man fodrer med dem. Dette gør man for at undgå, at fluerne kravler ud af akvariet, før de bliver mavefyld. Da jeg ikke havde noget at bedøve dem med, var nedkøling den eneste mulighed. Jeg benyttede mig af, at min sambo var ude i et ærinde, og satte en literflaske med bananfluer i køleskabet, for at lægge en dæmper på disse herlige små kræs aktivitetsniveau. Efter en 20 minutter mente jeg, at nu måtte det være tilstrækkelig nedkøling til at have taget det meste af livsgnisten fra de små væsner.
Så var det store øjeblik kommet. Ville mine små venner forstå, hvilke delikatesser, jeg dryssede ned til dem? Først prøvede jeg i akvariet i stuen. Her var der en del tetra, øksefisk og cichlider. Jeg skal love for, der blev liv i tetraerne og øksefiskene! De sprang næsten op af vandet i deres iver efter at spise delikatesserne. Mesonauta insignis’erne var også ivrige efter at forsyne sig. Apistogramma’erne og Biotodoma cupido’erne forstod derimod ikke rigtig, hvad det drejede sig om, så de kom ikke til at smage på de kulinariske herligheder. Det varede ikke mange minutter, før bananfluerne tilsyneladende var gået til de evige jagtmarker.
Næste fodringssted var gæsteværelset, eller det der en gang havde været gæsteværelse. (Nu er det fyldt med akvarier). Her har jeg ni akvarier med en del levendefødende, samt Apistogramma’er og gouramier. Bananfluerne blev ligesom i stuen drysset ud på overfladen. Jeg vil ikke påstå, det var samme reaktion her som i akvariet i stuen. Vel var der bananfluer, der gik den rigtige vej, altså i maven på fiskene, men de fleste drev formålsløst omkring på overfladen. Nå ja, tænkte jeg, det tager vel lidt tid, før fiskene finder ud af, hvad det er, der flyder rundt over hovedet på dem. I forvisningen om, at fluerne efterhånden ville blive spist, forlod jeg akvarieværelset i lykkelig tro på, at jeg havde indfriet fiskenes højeste ønske om levende insektmad.
Næste dag, da jeg kom fra arbejde, og efter en halv time på sofaen, var det fiskenes fodringstid. Den dag ville jeg fodre med frostfoder. Det var planen, at jeg ville fodre med bananfluer to gange om ugen og med tørfoder og frostfoder resten af ugen. Jeg var ved at få et chok, da jeg kom ind i akvarieværelset. De fluer, som vitterlig var drysset ud over vandoverfladen, spankulerede nu med stoisk ro oven på dækglassene, på ydersiden af lamperne, op ad ledningerne til pumperne og op ad væggen bag akvarierne. Der må have været flere hundrede, som kiggede på mig med røde øjne. Jeg følte, hvordan panikken nærmede sig. Hvad gør jeg nu? Første reflekshandling var at lukke døren efter mig. Der var blevet krise, hvis min sambo havde opdaget katastrofen, eller fluerne havde bredt sig til andre værelser i lejligheden (hvilket skrækscenario).
Så gjaldt det ellers om at aflive hver eneste flue. Min sambo undrede sig over, hvor jeg blev af, så jeg måtte finde på en undskyldning og sige, jeg var nødt til at lægge et akvarium om. Jeg maste fluer i over en time, til jeg var helt sikker på, jeg havde fået fat på dem alle sammen. Endelig - katastrofen var afværget! Lige før sengetid tog jeg et sidste check for at sikre mig, at ingen fluer var sluppet fra slagmarken i live. Men hvad opdagede jeg? I lyset fra en lommelygte så jeg til min skræk en masse skinnende, røde øjne. Hvor i h.... kom de fra?
Jeg var sikker på, jeg havde gjort kål på de fleste. Her var gode råd dyre. Frem med støvsugeren. Her gjaldt alle kneb. No fair play! Jeg støvsugede hver en tomme af akvarierne, og de nærmeste omgivelser. Her skulle ingen flue undslippe det dødbringende våben. I tryg forvisning om, at jeg nu havde taget livet af den sidste flue, krøb jeg til køjs, stadigvæk uden at fortælle min sambo om dramaet, som havde udspillet sig i værelset ved siden af.
For at gøre en lang historie kort kværkede jeg fluer i en uge efter, at jeg havde fodret med dem. Jeg opdagede, at de trivedes fortræffeligt oven på flydeplanterne og på undersiden af dækglasset, til det behagede dem at begive sig uden for. Jeg må håbe, de ikke er kravlet ind i klædeskabet, og at de ikke begynder at formere sig i stadstøjet! Jeg tror, mine levendefødende kommer til at klare sig uden bananfluer fremover.
PS. Jeg fandt også en enlig bananflue på en lampeskærm i stuen - fjorten dage senere. HJÆLP!!!!!!!
Redaktørens anmærkning:
Hvis nogen skulle være interesseret i at opdrætte bananfluer, har jeg startkulturer, I kan få...
JAN S.