En lille historie om mine Blue moscow Guppy!

Første køb!
Jeg købte først 14 Blue Moscow fra tyskland, men her var 6 allerede døde ved ankomst. Kun 3 af de sidste 8 overlevede mere end 14 dage.

Var det nu også sådan en fisk jeg ville have?
Faktisk blev jeg herefter meget opsat på, at jeg ville lave en stærk stamme af Blue Moscow. Alle fortalte mig at de døde som fluer og ikke var særlig nemme, men jeg blev mere og mere opsat.

Mine indkøb!
Det skulle forgå ved at købe dem ind, alle de steder jeg kunne finde dem.

Nu ville jeg selv hente dem, ingen skulle sendes.
Jeg købte:
12 stk. i Malmø
15 stk i Slagelse
60 - 70 stk ved Esben fra Aalborg
10 stk fra Holland

Indkøbte Blue Moscow til over 4000 kr. (Det må i ikke fortælle konen) :=)
Men når en mand vil, så vil han.

Opbevaring!
De fyldte nu mine 7 mindre akvarier + 5 stk. store plastkasser. Nu var de købt men hvad ville jeg så? Alt hvad jeg ellers havde af fisk fik Ole og andre der stod klar.
Jeg lod mine fisk få 14 dages fred, så de svageste kom væk. Alle var stadigvæk opdelt efter hvor jeg havde købt dem, så jeg kunne holde styr på hvor mange der var.

Status efter 14 dage!
12 stk. fra Malmø var blevet til 9 stk.
15 stk. fra Slagelse var blevet til 7 stk. (de var importere fra tyskland)
60-70 stk. fra Aalborg var blevet til 52 stk
10 stk. fra Holland var blevet til 9 stk.

Sorting begyndte

Først fjernede jeg dem der ikke så friske ud
derefter alle med den mindste form for knækryg, hvilket var ret mange.
Herefter fjernede jeg alle der var mere grønne end blå.
Til sidst fjernede jeg alle der ikke var pæne.

Puha det var mange der forsvandt, og jeg kan virkelig ikke li´ at slå fisk ihjel, så det var en hård omgang.

Status efter Sorting

Malmø 4 stk.
Slagelse 1 stk.
Aalborg 14 stk.
Holland 5 stk.

Ialt 24 stk. til min udvælgelse

Disse 24 opdelte jeg så i hanner og hunner, stadigvæk opdelt i bynavne.

Malmø 2 han og 2 hun
Slagelse 1 han
Aalborg 4 hanner og 10 hunner
Holland 3 hanner og 2 hunner
De 3 stk tilbage fra tyskland valgte jeg at fjerne, virkelig dårlig kvalitet.

Jeg lod dem alle gå sådan i 3-4 uger, og så skulle der ske noget.

Hvordan får jeg nu det bedste resultat ved blanding!

Der var kommet lidt unger i de 3 uger, dem solgte jeg da de ikke var et blandingsprodukt.

Akvarie 1: Jeg tog 8 hunner fra Aalborg og satte dem sammen med de 2 hanner fra Malmø,2 fra Holland samt hannen fra slagelse. Det vil sige 8 hunner og 4 hanner.

Akvarie 2 bestod af 6 hunner: 2 hunner fra Aalborg, 2 hunner fra Malmø, 2 hunner fra Holland. 4 hanner fra Aalborg (2 af dem var nok for gamle, men de kom med) derudover 1 rigtig flot ung han fra Holland.

Der var mange måder at gøre dette på, men nu valgte jeg sådan.


Yngel
Der skulle ikke gå lang tid før de første unger kom, men dem lod jeg bare blive spist. Næste kuld valgte jeg at tage hunnerne fra en efter en og komme dem i mit hjemmelavede fødeakvarie. 6 hunner fra akvarie 1 fødte 93 unger som jeg fik taget fra, 3 hunner fra akvarie 2 fødte 52 unger.
Nu stod jeg så med 145 unger, jeg blandede dem alle i 6 akvarier og lod dem vokse op.

De gamle guppyer
Jeg solgte herefter alle 24 gamle guppyer, da jeg heller ville bruge pladsen til min unger.

Vokser vildt

Blue Moscow vokser helt vildt i forhold til en alm. guppy. Det er virkelig sådan at man næste kan se dem vokse fra dag til dag.

Jeg mistede 2 akvarier af de 6 undervejs, da min søn synes de skulle have noget mad. Han tømte ca. 500 gram foder i hvert akvarie, og det var nok til at de alle var døde da jeg skulle fodre næste dag. (tror ikke han kunne finde på at gøre det igen) Men jeg fik gang i de 2 akvarier igen, så de ca 90 guppy unger kunne få lidt mere plads.

Da de var 2,5 måned delte jeg dem op i hanner og hunner, og der var nu ca. 50 hanner og 38 hunner. Jeg aflivede 7 hunner, og 9 hanner der ikke var helt lige over ryggen.

Så endelig stod jeg med 31 hunner og 41 hanner, som jeg gerne ville have dem. De virkede alle som stærke og livlige.

Sidste fra sortering

Jeg solgte 16 hunner og 30 hanner, for at få lidt af mine penge igen.
Jeg beholdte 15 hunner og 11 hanner, af dem man efter 3 måneder kunne sige var flottest.

De blive nu delt i to grupper, et akvarie i vores stue og et akvarie på mit kontor.

Hanner med slappe haler

Jeg oplevede at min hanner fik hænge haler allerede ved 6 måneder, da de ikke kunne bære den. Det blev mit næste projekt.

Projekt stærke hanner

Jeg lavede et test akarie med 2 pumper der kørte for fuld damp, de kunne lave en meget hård strøm i akvariet. Her kom jeg så løbende unger i, og har så oplevet at mine hanner herefter får en meget kraftig krop i forhold til før og de kan bære deres haler fint i meget længere tid. Denne metode bruger jeg forsat, for jeg kunne se det virkede.

Vokser for stærkt
Jeg oplevede at mange ikke blev ret gamle, så derfor lave jeg et forsøg. Jeg prøvede at opdrætte nogle unger i 23-24 grader vand istedet for 26-27. Dette betyd at unger ikke voksede så stærkt, og jeg fandt hurtigt ud af at jeg fik stærker fisk der levede længere.

Konklusion af mine test

Der er ikke nogen tvivl om at blue Moscow er endavlet, og jeg har helt klart fået en stærker fisk efter mine blandinger. Derudover har projekt stærke hanner og Vokser for stærkt også haft stor betydning, nu kan man se de flotte hanner meget længere tid i sit akvarie.

Lidt billeder af mine Blue Moscow:

P1000020

IMG_0006

IMG_0007

IMG_0126