Sorenlund_2012

D. 1. Maj havde vi besøg af Søren Lund, som ville fortælle os lidt om de fisk han havde opdrættet igennem tidens løb, og om at det ikke nødvendigvis er så svært som man måske skulle tro.

Han startede med at introducere sig selv, og så ellers fortælle om de udstyr der er nødvendigt for at lave succesfuldt opdræt af forskellige fiskearter.
Blandt andet kan man komme et fintmasket net i bundet af yngleakvariet, hvis man har med en art at gøre der vil spise sine egne æg. Æggene vil falde igennem nettet, så forældrefiskene ikke kan komme til dem, snedigt!
Efter en kort kaffepause, fortalte han om nogle af de fisk han havde opdrættet, de fleste på almindeligt hanevand.

Aftenen sluttede vi med en lille auktion, hvor der både var diverse udstyr, fisk og planter at byde på.

Tak til Søren for et informativt og spændende foredrag. Vi kom alle hjem med et trick eller to, så mon ikke der bliver opdrættet lidt fisk i Vejle og omegn i den kommende tid Smil