Så fik vi afholdt vores foto aften, hvor Kim Jacobsen kom og fortalte os nogle tips og tricks til hvordan man tager nogle gode akvariefotos.

Det foregik i Plantorama, vejle, hvor vi mødtes KL 19:00. Der blev fyldt godt op i mødelokalet, omkring 30 personer  var mødt op for a høre Kim.Kim introducerede sig selv og fortalte lidt om teknikken og udstyr, og nogle simple råd som at have pudset akvarieruden når man skal tage billeder. Andre gode råd var blandt andet at støj og uskarpheder nogle gange kunne redes ved at reducere billedets størrelse, og har du tid og lyst til at prøve kræfter med at efterbehandle dine billeder, kan du gøre dette med gratis programmerne, gimp eller picasa.

Efter en god snak omkring det tekniske, holdte vi en pause, hvor man kunne nyde en kop kaffe og et stykke kage, og efter pausen viste Kim en stribe af sine egne flotte og spændende billeder.

Så skulle der tages billeder, salgsakvarierne i plantorama stod for skud, her var der rig mulighed for at få hjælp af Kim til at indstille sit eget kamera, og prøve nogle af de forskellige indstillinger.

Imens kameraerne blitzede, blev der fanget og solgt fisk. Plantorama havde været så flinke at give gode tilbud i dagens anledning.

Tak til Kim og alle de fremmødte, for en hyggelig og lærerig aften.

kimj