Tekst og foto: Tonny Brandt Andersen.
Den har jeg da aldrig set før, vil nogle måske sige. Er det måske de samme, som også siger, at dyrehandelen altid kun har de samme tetraer, og at der aldrig sker noget nyt. Nu er denne kønne stimefisk ikke lige den der fylder akvarierne rundt omkring, og det er nærmest et tilfælde at jeg er kommet til at holde den. Jeg har fået den besynderlige idé, at kigge på alle akvarierne med tetraer og andre sydamerikanske småfisk. På den måde finder jeg blandt for eksempel rødnæser eller øksefisk, noget der ikke er hvad der står på skiltet. Det syntes jeg er sjovt, jeg finder måske 3-5 tetraer af en type, og næste gang samme forretning får fisk hjem gør jeg det samme, eller jeg besøger flere tålmodige dyrehandlere, som efterhånden har fundet ud af hvilken besværlig kunde jeg er. Et par gange har jeg aftalt med dem at jeg gerne ville købe alt bifangst idet de fanger fiskene op fra karantæneakvariet, og flytter det til udstillingsakvariet i forretningen. På den måde har jeg fået en suppe af mange forskellige arter, og det har været så spændende tetraer, at en kammerat fra Tyskland benyttede en del af en eftermiddag til at fange specialiteter op hjemme hos mig. Han havde dem derpå med til Hamburg til fotografering, og nogle måneder senere, da han var færdig besøgte jeg ham, og hentede mine fisk med hjem igen.
Hemigrammus stictus er ikke en sådan specialitet, men rimelig nem at få fat i blandt for eksempel rødnæser. Det skyldes at de kommer fra samme område i naturen. De er begge at finde i Rio Orinocos bifloder, hvorfra en del fisk eksporteres.
Tyskerne kalder denne tetra for Blutschwanzsalmer, hvilket betyder blodhaletetra. Den meget markante røde halerodsplet, der giver fisken dette navn, er ikke altid lige tydelig. Som oftest finder man ikke eksemplarer med tydelig rød plet i forretningerne, men bare vent til de er hjemme blandt mere rolige omgivelser, planter og andre stille fisk. Det er som om man kan se på pletten, om fisken befinder sig vel i akvariet, og har man først samlet en stime på 10 til 20 stykker af denne kønne fisk, der alle viser sig fra flotteste side, så er det et dejlig indslag i selskabsakvariet, som ikke alle andre også har. Er det sjoveste ved akvarier ikke at se andre fisk nå man besøger en akvarieven, specielt nogle man ikke har selv.
For denne tetra gælder det som med andre tertaer, at hannen er den lille, mens hunnen er mere rund om bugen, dertil har hunnen også en mere spids gatfinne. At hunnen som regel er større om bugen er ganske naturlig, da hun bærer på rogn. Hemigrammus stictus kan opdrættes, men gerne med vandværdier i nærheden af pH 6-7, dGH 10 og en temperatur nær de 28 grader C. Der kan lægges op imod 1000 æg, men man skal ikke regne med at de alle bliver til noget, men 250 unger kan vel også være godt nok. Der går cirka 40 timer fra æglægningen til de første unger begynder at svømme omkring, og man skal ikke forvente at ungerne straks kan spise Artemia nauplier. Det kan være nødvendig at fodre med mindre foder de første par dage. Hvis ellers ungerne får rigeligt at spise, kan de vokse til 6-8 mm i løbet af de næste 2 uger, men for at der overhovedet skal komme unger, må man flytte forældrefiskene fra legeakvariet, lige efter legen, da de ellers vil æde æggene.
I en artikel i det tyske akvarietidsskrift DATZ, skrev Peter Hoffmann i april 1991, at han mener at fisken nemt bliver stresset og flere er døde hos han, formodentlig af denne grund. Han nævner også dette som muligheden for at denne smukke tetra ikke importeres i større antal, men kun kommer som bifangst. Jeg har ikke selv haft disse problemer, hverken ved pludselige store vandskifte eller manglende vandskift. Den røde plet i halen forsvinder hvis fisken ikke har det optimalt, og kan virke som en advarselslampe der skal tages alvorligt.
Med fare for at du handler i samme forretninger som jeg, vil jeg bestemt anbefale denne noget utraditionelle måde at købe fisk på. Jeg har meget sjov ud af at sidde foran mit akvarium og prøve at finde ud af hvad jeg nu har fået med hjem.