Orientering til medlemmerne

Vejle Akvarieforening har valgt at indgå et samarbejde med Vejle Stadsarkiv om indsamling af www.vejleakva.dk´s arkivalier både elektroniske - og papir arkivalier. Formålet med samarbejdet er at bidrage til bevaringen af Vejle Kommunes lokale kulturarv.

For at kunne deltage i samarbejdet kræver Persondataloven, at Vejle akvarieforenings medlemmer orienteres om, at der indsamles oplysninger om bl.a. medlemmerne.

De oplysninger der indsamles, er de oplysninger som du har givet ved indmeldelse i klubben og eventuelle oplysninger, som findes på vores hjemmeside.

Persondataloven giver dig mulighed for at få slettet eller anonymiseret de oplysninger, der er registreret om dig inden materialet overgives til Stadsarkivet.

Hvis du ønsker oplysningerne slettet eller anonymiseret bedes du kontakte Heine Dupont på mail formand@vejleakva.dk, senest den 15. november 2010.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen