Tekst og fotos: Tonny Brandt Andersen.
Paraneetroplus argenteus.
I slutningen af 1990’erne havde jeg en dejlig lejlighed i Brønshøj. Jeg havde indrettet den med akvarier i flere størrelser, og den sidste anskaffelse var en 530 liter med underskab og heldækkende lampe, som Niels Müller fra KA stod og ville af med. Dette store akvarium fortjente store fisk, og da Cichlide Centret samtidig havde bestilt en sending mellemamerikanske cichlider hjem fra Jeff Rapps i USA, og jeg så hvad der kom i sendingen, så var jeg ikke i tvivl. De to specielle arter i akvariet skulle være Archocentrus spinosisimus og Paraneetroplus argenteus. De havde andre slægtsnavne dengang, men var ikke noget vi havde set i hobbyen før, og derfor ekstra spændende.
Jeg gik og puslede om akvariet og fiskene, og da det var mit stueakvarium, forsøgte jeg at holde det så fint, at man ikke mistede appetitten, når man sad ved sofabordet med kaffe og kage, og så på akvariet. På min altan på anden sal, havde jeg en plastik kasse med låg. Der kunne vel være omkring 50 liter i, hvis den var fyldt. Jeg købte en liter drænet klare myggelarver hver anden lørdag i Akvarium Østerbro. Så havde jeg levende foder til to uger. Samtidig var den lørdag også dagen hvor jeg skiftede cirka halvdelen af vandet i alle mine akvarier, samt tømte kassen fra altanen, så den fik frisk vand og nye myggelarver. Det hele lå i faste rammer, og når jeg om hverdagen kom hjem fra mit arbejde, så tog jeg et finmasket net, og fyldte det med myggelarver, som jeg gav til fiskene rundt omkring i mine akvarier. Mine Archocentrus spinosisimus og Paraneetroplus argenteus voksede bravt, og fik hurtigt en størrelse, så jeg kunne begynde at håbe på, at de ville lege.
Fra tyske akvarieblade og fra venner, havde jeg fået at vide, at Paraneetroplus argenteus er en aggressiv fisk specielt overfor artsfæller, når der er optakt til leg. Paraneetroplus argenteus kommer fra Rio Usumacinta flodsystemet, som løber ud i Den Mexikanske Golf. Med hensyn til føde og vandværdier skulle den ikke give problemer, den spiste hvad jeg smed ned til den, hvad enten det var levende, frossent eller tørfoder. Mange mellemamerikanske cichlider har godt af lidt plantekost, så det fik den også. Det var dog tydeligt, at de gik helt amok over de levende klare myggelarver. Det var så slemt, at det var mig der skulle holde igen. De gange hvor de fik for meget, lignede de nogle der havde slugt bordtennisbolde, så det var med at passe på.
I sommeren 2000 købte jeg Akvarie West, og fik med ét omkring 100 akvarier at passe. Jeg besluttede mig for, at sælge mit store stueakvarium, og jeg solgte fiskene på nær Paraneetroplus argenteus, som nu var blevet 15-20 cm. Det var selvfølgelig ikke noget i forhold til at de kan blive 27 cm, men det var store flotte fisk. I forretningen havde jeg et 576 liters akvarium i det ene vindue, og det blev indrettet med store sten og trærødder. Efter noget tid, var der lagt æg på en stor sten, og jeg følte, at jeg måtte gøre noget, for at få det til at blive til noget. Jeg havde et karantænerum med blandt andet et 400 liter akvarium. Jeg skiftede vand på akvarierne, dekorerede akvariet med trærødder som jeg havde liggende på gulvet i karantænerummet, og så fangede jeg hannen og hunnen op fra akvariet i forretningen, og bar dem ud i akvariet i karantænerummet, hvor jeg følte der var mere ro til fiskene. Jeg hentede også den store sten med æggene, og alt så ud til at gå fint.
Næste formiddag skulle jeg selvfølgelig ud og se til mine fisk, men der lå den store han død i vandoverfladen, og hunnen var på vej samme vej. Jeg gik straks igang med et næsten 100% vandskift, men hunnen døde kort tid efter. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl over hvor min store fejl blev begået. Trærødderne var ikke blevet vasket, efter den seneste oversvømmelse i kælderen, og de havde været udsat for kloakvand.
Paraneetroplus regani.
Mit næste møde med Paraneetroplus kom, da jeg så Paraneetroplus regani på en lagerliste fra en leverandør i Sverige. Jeg var i mellemtiden flyttet til Jylland, og havde udvidet med flere akvarier, blandt andet to 720 liter akvarier og to reoler med 250 liter akvarier.
Paraneetroplus regani kommer også fra det sydlige Mexico, fra flodsystemet Rio Coatzacoalcos der også har udløb i Den Mexicanske Golf. Efter at have set billeder af Paraneetroplus regani og læst lidt om dem, så bestilte jeg 5 stk. Det var små ungfisk på 4-6 cm. og de fik et 250 liter, så de kunne blive fodret lidt op, sammen med andre fisk. Jeg havde dem oven i købet til salg i starten, men da der efter et halvt år var kommet størrelse og farve på dem, besluttede jeg mig for, at fjerne dem fra salgslisten og flytte dem over i et 720 liter. Her havde jeg fiskene i over et år, og det var tydeligt, at der var to hanner som bestemte, den ene selvfølgelig mere end den anden. Jeg håbede på, at der ville være hunner mellem de øvrige, men om der var, fandt jeg aldrig ud af. En kunde havde flere gange spurgt på dem, og på et tidspunkt, lod jeg ham købe dem, så der røg mit andet eventyr med Paraneetroplus.
Paraneetroplus breidohri.
På en tur til Tyskland sammen med min gode cichlideven Søren Gottwald, for at deltage i Cichlidedage i Duisburg (udstilling og foredrag), købte jeg hos Zoo Zajac 6 stk. Paraneetroplus breidohri. Zoo Zajac reklamerer med at de er verdens største dyrehandel, og deri vil jeg ikke modsige dem, den skal ses. I fiskeafdelingen blev vores fisk fanget op og pakket i poser. Hver pose blev mærket med pris, og da jeg havde ønsket at få en fisk i hver pose, blev det til 6 ens poser med ens pris. Vi var nok dagens sidste kunder, for de var begyndt at lukke kasser ved udgangen, og vi stod i kø ved den sidste kasse. Søren fik betalt sine fisk, og vi fik selvfølgelig lavet lidt sjov med kassedamen, man er vel på tur. Da det blev min tur, og kassedamen havde slået de første 3-4 ens priser ind på kasseapperatet, undrede hun sig, og spurgte til hvad der var i poserne. Jeg forklarede, at jeg havde købt hele familien, og Søren og Jeg kunne grinende forklare hende, hvilke poser der indeholdt far, mor og bedstemor. Vi havde det alle meget sjov med det, og jeg fik betalt. Det var tydeligt, at nogle af de andre medarbejdere, som var ved at lukke forretningen, stod på spring til at spørge kassedamen, hvad det var, der var så sjovt, da vi grinende forlod forretningen.
Paraneetroplus breidohri kommer fra Rio Grijalva flodsystemet, som også løber ud i Den Mexicanske Golf. Den lever i områder med klipper, sand-, grus- eller mudderbund, så der er nærmest frit slag med hensyn til dekorationen i akvariet. Mit akvarium var som altid med store trærødder, store sten og sandbund, og mine nyindkøbte Paraneetroplus breidohri fik de 576 liter for dem selv. Det er jo fisk der kan blive omkring 26 cm. Der hyggede de sig fint, og jeg var ved at blive bange for, at det skulle gå som med mine Paraneetroplus regani. Fiskene voksede og begyndte at få farve. Farverne svingede i de blå nuancer, og jeg oplevede virkelig hvor flot en fisk jeg havde fået med hjem, faktisk mere flot, end jeg havde regnet med. Det var også tydeligt, at der var to hanner, en i hver ende af akvariet. Ja ja, det havde jeg jo set før, men denne gang udviklede sig alligevel anderledes. En dag så jeg et par med æg i den ene ende af akvariet, og det ville det andet par selvfølgelig ikke holde sig tilbage for, så kort tid efter viste de, at de også kunne. Jeg lod fiskene og ungerne gå sammen i akvariet, og på grund af arbejdspres, solgte jeg alle mine fisk både voksne og unger til Unimati. Ole kom en dag, hvor vi tømte alle mine akvarier for fisk, dog ikke det med mine Pterophyllum altum.
Man siger at tredie gang er lykkens gang, og det er der da noget om i dette tilfælde. Paraneetroplus er nogle skønne fisk, men store fisk. Har man et akvarium over 500 liter, kan man bestemt få sig nogle gode oplevelser, og samtidig have nogle fantastisk flot farvede fisk, som fortjener en plads i dagligstuen.