Chromobotia macracanthus (Bleeker, 1852)
Tekst og fotos: Tonny Brandt Andersen.
Jeg ved ikke om der findes en mere misforstået fisk end Pragtsmerlingen. Sneglespiseren, som nogle desværre kalder den, anskaffes enkeltvis, udelukkende for at udrydde snegle i deres akvarium, uden hensyntagen til livskrav og størrelse. At vejledningen samtidig kan være ualmindelig dårlig blandt sælgerne af denne fisk, hjælper ikke på situationen.
Jeg har længe gerne ville skrive en artikel om denne prægtige fisk, og min drøm, som stadig kun er en drøm, er at holde en pæn flok Pragtsmerling i et 720 liters akvarium. Det nærmeste jeg er kommet på dette, er engang en kunde solgte mig 16 flotte eksemplarer på cirka 10 cm. På grund af pladsmangel i forretningen, fik de et 335 liters akvarium, og en bunke trærødder. Jeg så mest fiskene når jeg fodrede, ellers gemte de sig oppe i trærødderne. Det er nok sådan mange oplever deres pragtsmerlinger. På et tidspunkt kom der en kunde i forretningen, og så 2-3 pragtsmerlinger drøne rundt på bunden, og han måtte absolut have dem. Jeg sagde, at jeg ikke var vild efter at sælge dem, for jeg havde planer med dem og en 720 liter. Derpå kom han med en pæn historie om, at hans kone har helt vild med denne fisk, og man aldrig så dem i den størrelse til salg. Jeg fortalte ham, at der var 16 fisk i akvariet, og han blev ellevild. Jeg lod mig rive med, og vi lavede en handel. Han ville købe hele flokken, til hans store akvarium. Jeg begyndte at fange op, og pakke ned i poser. Han troede flere gange, at der ikke var flere tilbage, men så rystede jeg lige en rod, og så havde vi 2-3 stykker mere. Det var en overordentlig glad kunde som gik med den store flok, og næste gang han kom i butikken, kunne han lige så glad fortælle, at konen var blevet rigtig glad for de nye fisk. Jeg husker ikke om det var et 530 liters eller et 720 liters akvarium han havde, men jeg vil mene, at det er bedst, at man kommer op i sådanne størrelser på akvarium, når man skal holde Pragtsmerling.
Handel med Pragtsmerling.
Pragtsmerlingen opdrættes i flere lande ved hjælp af hormoner, men de fleste Pragtsmerlinger der handles er fanget i naturen, og der eksporteres omkring 20.000.000 hvert år fra Indonesien. Dette giver selvfølgelig et stort pres på naturen, og Pragtsmerlingen er i tilbagegang i nogle områder, selv om der i Indonesien er forbud mod at fange Pragtsmerlinger til eksport, som er større end 15 cm. Pragtsmerlingen er ikke en foretrukket spisefisk, men fanger man et stort eksemplar, som ikke må eksporteres, så ender den da på spisebordet.
Pragtsmerling fanges ved, at man binder snor omkring et bambusrør og sænker det ned i vandet. Pragtsmerlingen søger derpå ind i røret, som jævnligt tømmes for fangst af lokalbefolkningen, som har indtægten som et nødvendig tilskud til dagligdagen. Fangst af pragtsmerlingen foregår mellem november og februar, hvilket man vil lægge mærke til, hvis man har forretning. Jeg oplevede således lave priser i de måneder hvor de fanges, men højere priser resten af året, fordi de er fanget og bare opbevares til senere eksport.
Når jeg modtog en sending pragtsmerlinger til min forretning, havde jeg altid et akvarium parat til den, og den alene. Det var altid en fisk jeg hold specielt øje med, og var påpasselig med, at holde i karantæne i noget tid. Hvide pletter hos Pragtsmerling er almindeligt efter lang og måske endda kølig fragt. I starten benyttede jeg produktet Faunamor mod hvide pletter, men specielt én import ændrede dette. Efter næsten en måned med Faunamor, blev der i stedet sat et UV-C filter på akvariet. Dette filter består af en beholder hvor vandet pumpes igennem, og et UV-C lysrør, som belyser vandet, og slår de hvide pletter ihjel i deres frit svømmende stadie. Jeg fandt at denne behandling også er meget mere økonomisk. Ind imellem havde jeg også enkelte eksemplarer i en sending, som var helt indsunket og magre. Disse blev fanget op og aflivet. Det er måske muligt, at bruge penge og tid på at helbrede sådan en fisk, men jeg mente det i min situation, var får krævende og dyrt.
Levested i naturen og i akvariet.
Hvordan holder man så bedst Pragtsmerling i akvarier. For at finde svar på dette spørgsmål, må man se på hvordan den lever i naturen. Pragtsmerlingen kommer fra de indonesiske øer Borneo og Sumatra. Størstedelen af året lever de i flok nær bunden i floderne, men en gang om året trækker de kønsmodne pragtsmerlinger op ad floden til mindre vandløb for at yngle. Pragtsmerlingens kropsbygning med flad bug og hvælvet ryg, gør den meget manøvredygtig over stenet bund i strømmende vand.
Akvariet til pragtsmerling bør have en stor bundflade. Bunden kan dækkes af groft grus og sten af forskellige størrelser samt trærødder. I naturen kan den også findes over mudderbund. Der bør være en god cirkulationspumpe, til at skabe god vandcirkulation. Trærødder og sten bør skabe nogle pæne store huler, da pragtsmerlingen ynder at ligge tæt sammen i huler.
Holder man én Pragtsmerling alene i et akvarium, vil man opleve en utryg, skræmt fisk, som til tider kan virke aggressiv. De bør ikke holdes i grupper under fire individer. Har man flere pragtsmerlinger i samme akvarium, vil man kunne opleve, at de kommer med til tider høje kliklyde. Det sker ofte, når flere er ved at finde ud af, hvem der har retten til noget bestemt foder eller den bedste plads i en hul træstamme.
Pragtsmerlinger holder godt nok sammen i flok, men der sker meningsudvekslinger indenfor flokken, som giver sig udtryk i skubben og masen.
Kommer du ind til dit akvarium, og ser flere af dine flotte fisk ligge på siden, så er den første indskydelse, at de er døde. Det har jeg selv oplevet i min forretning, hvor kunder jævnligt har brokket sig over døde pragtsmerlinger i akvarierne. Kunderne tror oven i købet, at man er fræk, når man siger, at de bare sover. Så må man desværre hen til akvariet og komme med et forsigtig prik på ruden, hvilket får dem alle til at rette op og drøne i skjul.
Føde.
Pragtsmerlingen har gode sanser som lugte- og smagssans, og den søger sin føde på bunden, med hjælp fra disse, samt sine fire par skægtråde. Pragtsmerlingen er altædende. Det er for eksempel orm, larver, snegle og rejer, men den giver sig også meget gerne i kast med planter.
Når der fodres i akvariet reagerer Pragtsmerlinger hurtigt, og er hurtigt på foderet. Ungfisk vokser hurtigt til en længde lige under 10 cm. Herfra går det mere langsomt.
Udseende.
Pragtsmerlingen er let genkendelig med sine tre sorte striber på orangegul bundfarve, samt rød hale og bugfinner. Den mest almindelige størrelse på en voksen Pragtsmerling ligger mellem 15 og 20 cm, og sådanne eksemplarer kan godt være over 20 år gamle. I mere sjældne tilfælde taler man om væsentlig større størrelser, og i 2006 har man fanget en Pragtsmerling hun på 55 cm. i Semayang Lake på Borneo.
Et kendetegn for familien Cobitidae (smerlinger) er en pig, som er placeret under hvert øjet, som kan vippes ud fra hovedet som forsvarsvåben. Det er en skarp men ikke giftig pig. Akvarister genkender sikkert dette, for er det nødvendigt, at fange en Pragtsmerling, hænger den ofte fast i nettet på grund dem, og hvem har ikke prøvet at stikke sig på dem. Det er denne pig eller torn, som har givet Pragtsmerlingen sit artsnavn idet macracanthus betyder stor torn. Når man så har fisken oppe i nettet, og måske rører ved den, vil man også mærke hvor fin overflade fisken har. Det skyldes fiskens meget små skæld, og at hovedet er uden skæld.
Opdræt.
Hvordan skal man så gøre for at opdrætte denne fisk. I nogle lande benytter man hormoner for at opdrætte Pragtsmerling kommercielt, men ser vi bort fra det, så er der kun rygter og teorier tilbage. Jeg har i en bog læst om en amerikaner, som ved et tilfælde fik unger i et ”glemt” akvarium, som var slammet til. Der er dem der mener, at fisken først yngler når den bliver stor/gammel nok, og at vi aldrig når at holde fisken længe nok, til at den når disse størrelser. Jeg mener det er en udmærket undskyldning for ikke at lykkes med opdræt, men jeg mener ikke det lyder logisk. Det passer fint ind i mit billede af Pragtsmerlingen, at Ola Åhlander i sin artikel om Pragtsmerlingen henviser til en undersøgelse af Pragtsmerlingens træk op til gydeområderne. Heraf fremgår det, at Pragtsmerlinger med en størrelse op til 8-10 cm, ikke svømmer op af floderne, men bliver nede i hoved floden. Det betyder, at Pragtsmerlinger er 2-3 år gamle når de trækker op af floden for at yngle første gang. Sammenholdt med det faktum, at Ola Åhlander viser billeder af en 15 cm. Pragtsmerling som døde for ham, og som han derfor kunne konstatere var fuld af rogn, må man konstaterer, at en Pragtsmerling af den størrelse og alder allerede er klar til leg. Det giver også mening, når man tænker på, at fangst forbuddet gældende for eksport, er for fisk over 15 cm, altså legemodne fisk.
Med en fisk som trækker op ad floden for at lege, er det måske nødvendig, at efterligne dette i akvariet. Det kan selvfølgelig gøres ved, at øge hyppigheden af vandskift og øge vandcirkulationen. Med fisk der er fanget i naturen, skal man regne med, at de stadig lever efter kroppens ur, og at yngletiden i november-december derfor skal være tidspunktet for forsøget. Jeg har også fra en cichlide opdrættere hørt, at han mener månen have indflydelse på leg hos hans fisk. Så det er da en ting mere, som man måske bør tage højde for. Det er i hvert tilfælde rimelig nemt, at trække paralleller til opdræt af for eksempel Corydoras aeneus, som gerne går i leg, hvis man pludselig laver et stort vandskift, men køligere vand.
Jeg syntes Pragtsmerlingen er en meget flot og meget spændende fisk, og jeg håber, at have været med til, at give dig lyst til, at holde dette prægtige dyr i større akvarier og i flokke af pæn størrelse. De fortjener plads og selskab af artsfæller.
Literatur:
Ola Åhlander, Clown Loach.
Loiselle & Pool, Hobbyist Guide To Catfish And Loaches.