Tekst og fotos © Tonny Brandt Andersen.
Taeniacara candidi.
Slægten Taeniacara, som kun indeholder én art, adskiller sig fra de øvrige cichlider, ved ikke at have en sidelinie. Et af kendetegnene for en cichlide er ellers cichlidens brudte sidelinie, som den bruger til at føle med.
Arten Taeniacara candidi blev beskrevet i 1935 af Myers, og opkaldt efter amerikaneren E. Candidus. Året efter blev samme art beskrevet af Ahl som Apistogramma weisei, som i dag er et synonym. Tyskerne kalder denne cichlide for Topedocichlide, hvilket henviser til fiskens udseende og adfærd.
Taeniacara candidi er en meget slank fisk med en kort snude, og den har ingen finneforlængelser i rygfinnen. Den op til 5,5 cm store han har en lanseformet hale og de midterste finnestråler i halen samt bugfinnerne er forlænget. På hannen ses et sort længdebånd, som løber fra området foran øjnene og helt ned i starten af halefinnen. Længdebåndet bliver dog mere eller mindre tydeligt alt efter humøret. På den øverste halvdel af kroppen er hannen brunlig, mens den nederste del er næsten hvid. På gællelåget har fisken en gulgrøn metalglans, og rygfinnen har en bred rød søm. Halefinnen har en sort søm, og indenfor denne en blå og en rød søm. Hos hunnen er halefinnen mere oval og slet ikke spids som hannens.
Taeniacara candidi kommer fra det centrale Brasilien i Sydamerika. Jeg har således fanget den i Rio Tapajós i nærheden af Santarém, og den er også kendt fra Rio Negro. Arten skulle også findes noget mere vestligt i Rio Tefé.
Akvariet.
Pasningen af denne art, kræver noget ekstra af akvaristen. Det er en art der holder af god vandkvalitet, og et specialakvarium vil være at foretrække til Taeniacara candidi. Akvariet kan for eksempel indrettes med trærødder, kokosnøddeskaller og/eller bambusstykker. Taeniacara candidi er hulelegende, og har brug for huler til legen. Bunden skal derfor gerne være af fint sand, som for eksempel kan dækkes med visne blade. Taeniacara candidi lever tæt ved bunden, og i naturen er den set på kun 2 cm dybt vand. Et akvarium på 60 liter vil kunne bruges til opdræt af denne spændende art, men jeg vil selvfølgelig anbefale at man holder flere sammen i et større akvarium, hvis man har mulighed for at give den plads til fisken.
Vil man holde andre fisk sammen med Taeniacara candidi, skal man holde sig til små og fredelige fisk.
Opdræt.
Ønsker man at opdrætte denne hulelejende art, er vandværdierne meget vigtige. Surhedsgraden skal ned under 5,0 pH. Gerne ned på 4,3 pH. Sammen med en temperatur på 27 grader C, er blødt surt vand medvirkende til en normal udvikling af æggene. Hunnen afsætter æggene i loftet af en hule, og med en temperatur på 27 grader C, vil ungerne være fritsvømmende i løbet af 8 dage, hvilket er længere end for eksempel hos slægten Apistogramma. Hunnen er alene om at passe ungerne, mens hannen har travlt med at jage andre væk fra hans territorium.
Holder man Taeniacara candidi i mere rummelige akvarier, vil man kunne opleve, at en han holder flere hunner i et større territorium. I forbindelse med yngelpleje og forsvar af territorium vil man kunne opleve fiskene udfører deres pendulbevægelser. Fisken vil svinge op og ned med hale og bagkrop, mens øjet holdes konstant på samme sted. I tilfældet med territorieforsvar, vil denne bevægelse blive afløst af et pludseligt udfald direkte mod den fisk, som skal jages væk.
Foder.
Til en insektæder som Taeniacara candidi vil jeg selvfølgelig anbefale for eksempel levende klare myggelarver, når man kan få fat i det. Ellers vil forskellige typer af frostfoder som for eksempel røde myggelarver og Artemia være at anbefale. Tørfoder er også anbefalelsesværdig da producenten har sørget for det nødvendige vitamininhold. Er man heldig at få fritsvømmende unger, kan de straks tage friskklækkede Artemia.
Vand: 26-30 grader C. pH 4,3-5,5. Hårdhed <1.