Så er messen 2024 veloverstået - alt taget i betragtning har det været en succes. Vi var første gang i Bredsten Hallerne, det har giver lidt læring, men vi har haft samme udfordringer da vi startede på Damhaven og senere på Hældager.
For at forberede var vi i hallerne allerede torsdag aften, vi ville have styr på strøm og vand, det gik godt. Strømmen drillede lidt lørdag morgen, men det skyldtes cafeteriet, og ikke vores installationer... Heldigvis.
Fredag begyndte udstillerne at komme allerede fra kl. 11:00, så der var en lidt mere behagelig summen end normalt.
Lørdag da det hele gik igang, vi fik travlt da der var 1 sygemelding og 1 udeblivelse, men vi fik alle stande udfyldt. Vi havde kø - enorm lang kø, men på trods af det, fik vi sluset folk ind ret hurtigt.
Vi havde masse hjælpere, men fik ved middagstid problemer med parkering - vi havde forventet at det var nok med nærområde, incl. skolegård, med hjælp fra halinspektøren fandt vi flere p-pladser (stadig tæt på).
Efter et godt besøgsantal lukkede messen kl. 16, og der var 1. foredrag - super godt
Søndag kom der igen mange, en del fra lørdag, som skulle se messen, med lidt mere luft og knap så mange besøgende.
Der var foredrag igen kl. 11., og DAU havde generalforsamling kl. 13.
Da messen lukkede efter en meget travl weekend, gik udstillerne igang med at tage ned, og Unimati var færdig ca kl. 20:00.
Puha, det var en hård weekend. Den bar præg af, at folk ikke helt er klar over at det er frivillige der står bag. Vi gør alt for at få en gnidningsfri weekend, men det er meget svært - tak til facebook.
Vil dog sige at på trods af enkelte utilfredse udstillere, og negative kommentarer på facebook har det været en god weekend - vi kan jo desværre ikke gøre alle glade. Vi havde et besøgstal på lige under 3200 - det er rekord.
HUSK vi ses til generalforsamling, hvor vi også har lidt messe snak